Om os

Helena - Indkøber, webmaster og chef (siger manden).

 

Har studeret heksekunst i ca. 12 år både online og i den virkelige verden. Er oprindeligt uddannet som salgsassistent i BR-Legetøj, som var det perfekte sted for et legebarn som jeg. Har siden 2006 arbejdet på henholdsvis kontor og som operatør i en medicinalvirksomhed.

 

Arbejder mest som solitær heks indenfor traditionel heksekunst, og bruger meget tarot og visualisering i mit magiske arbejde. Kort beskrevet kan man nok sige at jeg er intuitiv heks.

Lennart - Økonomi, bogholder og pakæsel (siger konen).

 

Er noget af en novice hvad angår den spirituelle verden, til trods for at jeg har været gift med en heks igennem adskillige år. Er uddannet som håndværker og mit daglige arbejde er for en større virksomhed indenfor affaldshåndtering.

 

Min interesse indenfor det spirituelle består mest i accepten og respekten for at vi alle er forskellige og gør ting på hver vores måde.


Sacramentum er opstået i år 2020.

 

Vi har egentlig længe gået og syslet med idéen om at åbne en webshop sammen, og manglede blot de sidste detaljer der skulle på plads inden webshoppen kunne blive en realitet. Her er vi så. Super spændte og klar til at servicere dig og forhåbentlig guide dig godt på vej ind i en verden fuld af spændende og magiske stunder.

 

Vi ønsker dig en fornøjelig rejse og håber at du finder lige det du står og mangler.

 

Varme hilsner

Lennart og Helena


Du er altid velkommen til at kontakte os på e-mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.